Jeg elsker øde steder. I det øde vågner noget gammelt i mig. Den del som ikke er mig, men før mig. Fornemmelsen af at høre til i det kropslige. Natur, slægt og kredsløb. Nogle bygninger føles øde, selv når de er fyldt med mennesker. Deres nærvær kan ikke forstyrres. AROS er et af de steder. Et … Fortsæt læsning “Planet Vi” med Mirko Guido på AROS