Solsort
Dette er ikke filmplakaten til “Music for Black Pigeons” med Jakob Bro. Den ligner heller ikke 100 %, men der er alligevel en forbindelse.
Billedet er af to solsorte unger på selve dagen, de blev udklækket i reden af deres mor, som har valgt at indrette sig på solbænken lige udenfor mit vindue. Stilfuldt dekoreret er den med sølvfarvet gavebånd.
Et par uger forinden prøvede også gårdhavens due-par at få det til at fungere i en rede placeret i et stort træ i gården. Et levn fra sidste år, tror jeg. Kvistene strittede i alle retninger og de skændes ret meget. En dag var reden væk, uden de nogensinde nåede til æg eller rugeproces, så vidt jeg kunne se.
I stedet har duerne givet sig til at true solsorte reden. Igen og igen prøver de at trænge sig ind på territoriet for at gøre det af med de små unger. Naturen!
Indtil i går har solsorte hannen kæmpet en ukuelig kamp mod den dobbelt så store due-han. Flere gange har jeg set den i direkte kamp, når hunnen var ude for at samlede insekter. Og flere gange har kampen udspillet sig få centimeter fra reden.
Med duen på nakken er det alligevel lykkedes parret at fodre ungerne godt op. De er vokset på ingen tid.
I går nat, efter jeg var gået i seng, syntes jeg, at jeg hørte noget basken og uro derude. Jeg undersøgte ikke sagen.
Her til morgen var reden tom.
Så jeg håber ungerne er fløjet ud på deres vinger. Der er gået store anstrengelser ind i deres små liv.
Betagende har det været at følge skabelsesprocessen på afstand, mens jeg selv har været i gang med min egen. Har næsten følt det som en pagt mellem mig og solsortemoderen.
Min lune skandinaviske sommer er reserveret til at skrive på min første roman. Det er det æg, jeg ruger på, kan man sige.
Den handler ikke om fugleunger, lover jeg. Den foregår under fjerne himmelstrøg, som I måske kan regne ud. Noget med et hjerte i brand. Historien føles underligt levende lige netop her ved vinduet, hvor der nu er helt stille.
Morsomt var det forresten, at duereden forsvandt lige efter jeg gjorde min interview artikel med Jakob Bro klar. Poetisk ud og hjem fortælling om at folde musikken og vingerne helt ud. Filmens (track)titel refererer til de sorte duer udenfor Lee Konitz vindue i NY.
Jeg håber I nyder den dejlige sommer derude! Nu vil jeg ud i solen
Poetisk 