Firenze 2015-2020
… til at begynde med – var jeg besat af stilheden – de tomme rum indeni – fornemmelsen af fylde – nærvær som opstod gennem at holde ordene tilbage – friheden i ikke at udtrykke mig – men lytte, absorbere, og sanse – ikke opdele, ordne eller vælge – i det ordløse står alting åbent – jeg vendte hjem til mig selv – lagde mit gamle liv bag mig – blev i stedet til det, jeg så på – kunne være hvad som helst og hvorsomhelst – den uundgåelige ydmyghed i det hele – at elske og været elsket…
…italiensk – jeg læser – mit nye sprog skal formes af hjertet – ikke af tanken – muligheden i det – jeg har tømt mig selv og byen strømmer ind i mig – jeg bliver ikke den samme, som jeg var – jeg går og går – billederne er som et måltid, jeg lever af – hver dag nærer mig – nogle dage bliver jeg næsten usynlig – opslugt – ét med byen – andre dage er jeg som et spejl på fødder – folk kigger på mig – måske de ser, noget jeg fandt – nuet – varmen – selv i tilbage blik – jeg ser min historie som en stumfilm – begynder endelig at fylde dagene med ord – læser og oversætter – min krop forandrer sig – som en anden pubertet – dejligt – ofte tænker jeg på det ord – puppe…
…som en lille pige låste jeg min dagbog og mine hemmelige breve inde i en boks – en sommer brød nogen ind i huset og stjal den – jeg var knust – men nu befinder jeg mig inde i boksen – skriver, danser, trøster, ler – springer og ser – løber lange ture op og ned af bjerget – ordene falder nu fra hovedet og ned gennem mine arme – ned til fødderne – fastere – bevægelsen i det – tålmodigheden – legen – venter på at sproget skal komme – finde mig – jeg føler mig vågen nu – forvandlende – talende – flået op som den åbne boks slipper jeg mit gamle selv – bliver selv et spørgsmål som nogen vil svare på – bliver selv til et sted – endelig fri, forbundet og fundet…
Fotos: Karin Grand
Portrætfotos: Gaia Amadori