Jeg elsker øde steder. I det øde vågner noget gammelt i mig. Den del som ikke er mig, men før mig. Fornemmelsen af at høre til i det kropslige. Natur, slægt og kredsløb. Nogle bygninger føles øde, selv når de er fyldt med mennesker. Deres nærvær kan ikke forstyrres. AROS er et af de steder. Et…
LIVE – På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts fejrer jeg den feminine skaberkraft med en gratis workshop om kunst og spiritualitet. Gennem bevægelse, guidede meditationer og kreative øvelser udforsker og nærer vi os selv. Kunst og spiritualitet er umulige at adskille. Som krop og sjæl kan de ikke leve eller udfolde sig uden hinanden.…
Dyr er formidable budbringere. De har fornemmelse for den store sammenhæng. For nylig gik jeg en aftentur langs stranden på en øde strækning. På tilbagevejen passerede jeg et område, hvor en fårefold grænser næsten helt ned til vandkanten. Her er de særligt robuste gutefår blevet engageret til at slå den vilde hybenrose ned. Uden naturlige…
-Vi omtaler ikke os selv som immigranter. Vi er mænd! Forstår du hvad, jeg mener? spørger 21 årige Ebrima Saidy mig med venligt eftertryk. -Idéen med stykket “Sandokan” er, at det også handler om vores rejse og vores liv. Ebrima er blandt de yngste af skuespillerne i teaterforestillingen baseret på Emilio Salgaris historie “Sandokan –…
Kinesiske samtidskunstnere med markante stemmer er i høj kurs i Italien. I hvert fald på det moderne museum i Firenze, Palazzo Strozzi, der indenfor det seneste års tid har kommissioneret to store udstillinger af kinesiske billedkunstnere. Begge er de trådt ind på scenen i den europæiske samfundsdebat om immigration og mennesker på flugt. Den ene,…
Poetisk 