Lydværk af hængsler og træ
Jeg er ude i et sommereksperiment. Det handler blandt andet om ikke at tage til Italien. Men det handler selvfølgelig mere om det, jeg gør, end om det, jeg ikke gør.
En spansk musiker jeg mødte til en koncert i Aalborg, fortalte mig, at han tog toget alle vegne. Han var mindre træt efter at rejse i 20 timer tæt på jorden end få timer i luften. Fra tog til scene, smidigt fra Spanien til Nordjylland.
Bemerkenswert!
Nu er jeg også draget på togrejse. Glidende fornemmelse. Det er sandt. Der er intet, der trykker for ørene. Hamborg er også en helt anden, end sidst jeg var her for længe siden. Varm og overraskende. Mange fine stemmer. Og så kan jeg jo kigge op mod skyerne og drømme om at have vinger.
“Elbfilharmonien” er inspireret af bølgerne. Nogle påstår dog at lyden derinde er FOR god. Fordi man hører alt, inklusive fejl. Jeg siger Gudskelov for fejl i musikken. Ellers var vi vist ikke nået hertil.
Der var ingen koncert derinde igår, så jeg fandt et lille lydværk nedenfor den enorme bygning, på bådebroen mellem gamle tunge skibe. Hængsler der gnubbede sig rytmisk op af det massive træ fra broen. Frem og tilbage mellem båd og land. Usynlige lufttuneller et sted. Orgelpiber. Lytter og trykker “optag”. Alt og alle kalder mod noget. Wunderbar. Specielt under åben, varm himmel.
Poetisk 