“When the bleeding stops”
Fokus på det livgivende midt i denne voldsomme tid… Det var så smukt at medvirke i den islandske koreograf Lovísa Ósk Gunnarsdóttirs produktion om menopausen i november 2024 på Bora Bora. Aarhus var den 21. europæiske by, hvor forestillingen blev opført med lokalt ensemble. The Guardian satte den for nylig på top ti over årets bedste danseproduktioner. “Utterly joyful”! kaldte de den meget præcist.
Jeg følte netop fryd og en slags inderlig aktivisme ved at bidrage til en både personlig og universel historie, som Lovísa udfolder i et rent kvindeensemble.
Menneskelivet begynder stadig i skødet på kvinder. Alligevel er der stadig så få fortællinger om skønheden og det indre drama, som vi gennemlever i vores krop. Ikke blot når vi venter et barn.
Blødningen indeholder en skaberkraft, som er nem at tage for givet. Det ville være smukt, hvis den blev en større del af den kollektive bevidsthed. Så vi kan dyrke og beskytte livet i stedet for frygten, som fylder så meget derude.
Der er en god grund til, at man i antikken opførte templer for Gudinden Ishtar, Afrodite, Venus med flere; for kærlighed, sexualitet, frugtbarhed og sågar krig.
Ægte og sammensatte kvindefigurer i modsætning til kristendommens afseksualiserede Maria og ophøjelsen af jomfrufødslen. Væk med den skrækkelige idé om fromhed, der stadig gør sin skadelige virkning i vores kultur. Det jordiske er ædelt.
Hver gang jeg gennemgår min cyklus, forvandler min energi sig. Meget. Noget overtager mig. Det er en primitiv og nærende oplevelse. Jeg kan stole på den. Men det er ingen leg.
Det kan blive meget mørkt, så mørkt, at jeg bliver bange og skal bringe mig selv til fuld bevidsthed om, at det går over. Og når det gør… Nogle gange er det nærmest ekstatisk, og jeg føler mig dybt taknemmelig over at være født som kvinde. Beæret.
Alt det liv. Den indsigt jeg får i mig selv. Vi skal dyrke det mere. Der ligger en visdom, som vi alle har brug for. Om de følelser der kommer og går. Om vores plads i Universet.
Vi bløder i samklang med månens kredsløb omkring jorden i en cyklus på 28 dage. Det i sig selv! En vild påmindelse om forbindelsen mellem det indre og det ydre rum. Vi er en del af den store ånd og vi er dyr. Dyr der bløder.
Kvindekroppen bærer budskabet om at vende tilbage til en mere cyklisk livsform på vores planet. Blødningen lader sig ikke styre, når den er naturlig. Selv vejrtrækningen og vores puls, kan vi påvirke, men ikke den.
Det er en unik oplevelse hver gang. Især når man giver sig selv lov til at mærke, hvad der sker. Blødningens vigtigste budskab må være at gå med på naturens præmisser. Og den evne og vilje er truet, som vi kan se.
Overgivelsen kan føles dybt spirituelt. Jeg ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Der er altid noget at slippe, og jo mere jeg går med, jo mere får jeg ud af det.
Energien i kroppen bevæger sig magnetisk nedad i kroppen og den river følelserne med sig. Drømmene bliver stærkere. Liv, død og genfødsel i miniformat.
Det er dejligt at ligge på jorden og gøre sig rigtig tung. Pludselig vender energien tilbage og jeg føler mig let og fri. Jeg går fra det indadvendte til det udadvendte. Får lyst til at starte på noget nyt. Er selv som ny.
(https://bora-bora.dk/forestillinger/when-the-bleeding-stops/)
Poetisk 