“At ride, at skyde med Bue og at tale Sandhed”
Det med at være udspændt mellem to sprog, er noget af det smukkeste, der findes. At være oversætter af ren lyst. Vægtløs leg. Sprogløshed, overraskelse, forankring igen. Minder mig om fornemmelsen af at flyve af egen kraft, som man kan i drømme.
Lette og lande igen og igen.
I mit tilfælde – mellem italiensk og dansk.
Samtidig er det en dejlig jordnær aktivitet, som jeg forbinder med god italiensk kaffe! Især på min stamcafé langs Arnofloden i Firenze, ikke et fancy sted, mere folkeligt og altid velbesøgt af alle typer. En Cappuccino koster det den skal, 1,5 euro, det gør den de fleste steder, og der var ikke noget (selv)højtideligt over serveringen af den perfekte bønne. Snak derimod, genkendelse, latter. Her tog jeg utallige pauser med mine bøger og spidsede blyanter.
Grønne havestole af plastic, unge studerende, gamle mennesker med masser af tid, hundeluftere, forretningsfolk, elskende og børn med is og vandpistoler om sommeren. Duft af gran og rosmarin. Støvede okkergule jordskrænter ned mod floden.
Nu oversætter jeg lige lidt hist og pist og falder i min samling over både:
“La mia Africa”, loppefund fra Milano (udgave fra 1959)
og tilsvarende på dansk:
Karen Blixens “Afrikanske Farm”, (oversat fra engelsk af hende selv).
Det er min fars udgave fra 1970, der stod lysende blå i boghylden i hele min barndom. Han elsker den bog.
Det er sjovt at sammenligne. De føles meget forskellige. Selvfølgelig.
Begge udgaver Indledes med citat:
“Equitare, Arcum tendere, Veritatem dicere”.
/
“At ride, at skyde med Bue og at tale Sandhed”.
…
I den italienske version indrammes første afsnit “Kamente e Lulu” dernæst med et citat på engelsk.
“From the Forests and Highlands
We come, we come”
Ahhh ja… så romantisk.
I den danske udgave, står der ingenting. (Undskyld…)
…
Finder her netop en passage om kaffedyrkning, der ligeså godt kunne handle om sproget selv.
Hør.
🇮🇹 La Mia Africa
“Coltivare il caffè è un lavoro lungo, ben diverso da come si immagina quando, giovani noi stessi e pieni di speranze, si partano dai vivai, sotto la pioggia dirotta, le cassette con i giovani germogli lucenti, o quando si esce nei campi con tutta la gente della fattoria per sorvegliare come sistemano le piante una accanto all’altra, nella terra molle che le farà crescere, e come le circondano di fitti sipari di rami strappati agli arbusti per proteggerle dal sole, perché il privilegio di tutte le cose giovani è l’oscurità.”
🇩🇰 Den Afrikanske Farm
“Kaffedyrkning er et langvarigt Arbejde. Det gaar ikke så let, som man tænker sig i det Øjeblik, da man i den strømmende Regn bærer sine Plantekasser med blanke, unge Planter ud fra Planteskolen og har hele Farmens Arbejdsstyrke i Marken. De Haab slår ikke til, som man gør sig, idet man ser paa at Planterne bliver sat i regelmæssige, dybe Huller i den vaade jord, hvor de skal gro, og bliver tæt overskyggede med afbrækkede Grene fra Underskoven – siden Ubemærkethed jo er unge Væseners Forret.”
Den sidste sætning afviger på italiensk fra den oprindelige danske.
“Ubemærkethed” er erstattet af “mørke”.
Det lyder mere sådan her:
“…for at beskytte dem fra solen, siden det privilegium alting ungt har er mørket.”
Den tanke om alting ungt kan jeg godt lide. Selvom den italienske oversætter har taget sig lidt frihed i fortolkningen.
Poetisk 