Naturlige lyskilder
Da jeg boede i Firenze løb jeg tit langs Arno floden ved skumringstid. Som et lille overgangsritual mellem dag og aften. Ofte med en mystisk følelse af at være part i mørkets frembrud. Draget af illusionen om at det, mørket, fulgte efter mig. Beskyttende i sin rolige nedlukning af farver og indtryk.
Nogle gange føltes det omvendt. Jeg selv var lige i hælene på dagens store skygge. Skiftevis jæger og frivilligt bytte.
Bare en leg.
Ligesom (andre) dyr er aktive omkring solopgang og -nedgang, lod jeg sanserne åbne sig for mørket. Kroppen vågner, synger, slipper og bliver ligeså levende som på en varm sommerdag.
Vi er ikke bare en del af naturen – vi er natur – så nemt at glemme.
En gang i mellem mødte jeg flagermus. I den sydlige del af byen, hvor floden bredte sig ud mod et klippelandskab, samlede de sig under broen ved en gammel jernbane. De fløj tæt på, fulgte mig til og med på vej, og gjorde mig bange med deres uforudsigelige bevægelser og flakkende stilstand lige foran mig på stien.
I forsøget på at slippe min frygt, begyndte jeg at læse om deres adfærd. Jeg ville ikke undvære mine ture i mørket. “Der er ikke noget at være bange for” læste jeg et sted. Men hvorfor kom de så tæt på? Kunne de lugte min frygt? Hvis jeg slap den…kunne jeg så løbe i fred? Mine eksperimenter nyttede ikke. Jeg er stadig bange for flagermus.
Modsat Johan Eklöf, der forsker i dem og har skrevet en fascinerende bog “Mørkets manifest – om kunstigt lys og truslen mod en ældgammel rytme”.
Den handler om den omfattende forstyrrelse, “der finder sted, når lyset er tændt døgnet rundt: insekter, der ikke formerer sig, fugle, der blændes og forvirres, sultne flagermus, der venter forgæves på et natligt bytte.”
“De lysfølsomme natsværmere er en af de mest truede grupper af sommerfugle. Natsværmere på jagt efter nektar i mørket forvirres let af de mange lygter. Enten flyver de overhovedet ikke i den tro, at det er ved at blive lyst, eller også hænger de fast i lyskeglerne, når de forsøger at orientere sig efter månen. De dør af udmattelse eller bliver foder for rovdyr uden at have udført deres natlige dont, og derfor bliver færre planter bestøvet.”
Gid vi kunne lade månen være nattens lys. Lade naturen være i det hele taget. Der er liv og føde i mørket.
Maleri: Peter Paul Rubens: “Evening landscape with full moon with the fowler”
Poetisk 