Kvindernes Dag
LIVE – På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts fejrer jeg den feminine skaberkraft med en gratis workshop om kunst og spiritualitet. Gennem bevægelse, guidede meditationer og kreative øvelser udforsker og nærer vi os selv.
Kunst og spiritualitet er umulige at adskille. Som krop og sjæl kan de ikke leve eller udfolde sig uden hinanden. Mine øvelser er inspireret af den mesterlige amerikanske kunstmaler Georgia O’Keeffe (1887-1986). Ofte benævnt moderen til den amerikanske modernisme. “Jeg malede det, ingen kunne lære mig at male,” udtrykte hun det selv.
Med sit kunstneriske mod og sine stærke livsvalg blev hun epokegørende som kunstner og kvinde.
Vi kommer til at kontakte det urinstinkt, der levede i hende og findes i os alle. Intuitionen. Åbenheden. Det bløde og det hårde træder frem i O’Keeffes kunst med lige dele værdighed og styrke. Bundet sammen af en dyb sanselighed. Knogler og kronblade, abstraktion over ørken landskaber og New York skylines… I workshoppen inviteres du til at gå på opdagelse i dit eget indre landskab. Dine motiver. Rester af indtryk og oplevelser, som er klar til at blive transformeret til nyt liv og indre frihed.
Nysgerrig?
Jeg glæder mig til at se både nye og velkendte ansigter.
Det sker d. 8. marts kl. 16.30-18.00
Brobjergskolen (afdeling af Godsbanen)
Valdemarsgade 1G, 1. sal
8000 Århus C
Tag yoga måtte med, hvis du har én. Kom i god tid, døren lukker præcis kl. 16.30.
Workshoppen er kun for kvinder. Alle nationaliteter og seksuelle orienteringer er hjerteligt velkomne.
Hvis du har spørgsmål skriv: contact@karingrand.com


PS. Tag eventuelt et kig på Georgia O’Keeffes øvrige værk og biografi inden workshoppen.