Hekse & Gudinder
Hvor godt kender du din indre heks?
Du mærker hende i de øjeblikke, hvor du føler dig aller mest levende – gennemstrømmet af god energi…
Eller i en udfordrende situation, hvor du føler en særlig vished om noget du bare MÅ gøre – uden at kunne forklare hvorfor.
Det at være heks vil sige at “leve i pagt med naturen”… først og fremmest din egen natur. Hvem du virkelig er.
Heksen ved hvordan, hun får adgang til den saft og kraft, der findes i at mærke sine følelser og sanser uden filter. Og hun føler sig kaldet til at inspirere, helbrede og vække liv omkring sig.
Livet bliver både sjovere og lettere, når vi er i kontakt med den viden, der er forbundet med krop, følelser og intuition. Den indre magi, der når ind i de områder, som logikken og intellektet ikke kan nå.
Mange kvinder undertrykker eller overdøver ubevidst den mest følsomme del af sig selv. Meget går tabt på den måde. Verden har brug for flere hekse.
Når du nærer din indre heks, beriger du også dine omgivelser. Og du mærker din plads i den store sammenhæng. Friheden i at føle dig hjemme i din egen krop.
Er du klar til at lytte lidt dybere til dig selv?
Kom med ind i et rituelt og nærværende rum, hvor du kan gå på opdagelse sammen med andre modige og sårbare kvinder. En enkelt dag kan være alt, du behøver.
Søndag d. 10. april guider jeg en heldags workshop, hvor vi fordyber os i teknikker og øvelser, der åbner op for den feminine energi, som er heksens sprog.
Vi starter med vores individuelle følelser og arbejder med de historier, udfordringer og livsdrømme som er aktuelle for den enkelte.
Siden åbner vi op for den kollektive energi. Især kommer universelle arketyper i spil. Gudinderne! De inspirerer os til at løsne op for vores fastlåste identiet og udvikle os i den retning, vi ønsker. Måske får vi også besøg af vores kraftdyr.
Jeg glæder mig vildt til at byde jer ind i en verden af skønhed og mystik.
Kurset er kun for kvinder. Alle seksuelle orienteringer og etniciteter er hjerteligt velkomne.
Øvelserne indledes med korte oplæg og består af skriveøvelser, bevægelse, dans og guidede meditationer. Det bliver jordnært og opløftende på én og samme gang.
Vi spiser frokost sammen på Spiselauget / Godsbanen i pausen.
Kurset foregår:
BROBJERGSKOLEN
Valdemarsgade 1G, STUB 4, 1. sal
8000 Århus C
Søndag d. 10. april kl. 10-16
Pris inklusive frokost på Spiselauget 1.500 kr.
For studerende: 1.250 kr.
Tilmelding sker via betaling inden 5. april
Konto 2316
Reg nr. 4393543421
Se mere https://italien-kunst.dk/nyt/
Minimum 10, maks 20 deltagere
Skriv gerne med eventuelle spørgsmål til contact@karingrand.com
Karin Grand er tekstforfatter og underviser med en baggrund fra film. De seneste 20 år har hun fordybet sig i kunstneriske og spirituelle processer og har en særlig passion for at udforske samspillet mellem den feminine og den maskuline energi.
Fra 2015-2020 arbejde hun med dokumentarfilm og moderne dans i Firenze. Nu holder hun til på Godsbanen. Hun elsker at inspirere og støtte andre i at opdage den indre magi i alle dens former og farver.