108 solhilsner i takt med trompeten
Jakob Sørensen spillede for på Turkis, da jeg sammen med 8 andre yogaudøvere bøjede mig for solen i 3 hede timer, der forvandlede hele kroppen til en rytmisk lytteoplevelse.
“Sun Ra” er det mest slående eksempel på en forbindelse mellem jazzen og tilbedelsen af Solen. Den enigmatiske multiinstrumentalist tog i 1952 sit kunstnernavn efter den Ægyptiske solgud Ra og proklamerede, at han kom fra planeten Saturn. Hans kosmiske musikfilosofi fik indflydelse over hele kloden.
Her er det midsommer og solen flammer løs som aldrig før. Fra scenen på Turkis dirigerer Kristian Thuesen fra Kumbhaka Yogaskole den synkrone ind- og udånding, der giver struktur og energi til hver solhilsen. Måtten jeg låner, har samme farve som havet og mit blå strandtæppe, bemærker jeg. Svungne hvide stofstykker er draperet tværs hen over rummet og ligner teltduge under åben himmel. Men der er ingen vind.
-Vi starter med at føre armene højt i vejret og ud mod solens stråler, siger Kristian. -Herefter trækker vi armene ned og samler håndfladerne ind mod hjertet.
Jakob blæser blidt i sin trompet og laver et loop af tonerne:
E – h – a – h – e
Det er første gang de to på scenen møder hinanden, men de finder hurtigt et sprog sammen.
-Vi vil forbinde os med solen, hylde og spejle den, fortsætter Kristian.
-Solen bruger ikke nogen anden energi end sin egen. Vi vil udforske dens givende egenskaber indeni os selv.
Jeg spotter et stykke gaffatape under et af de orientalske tæpper, som gulvet på Turkis er dækket af. Det er dejligt at forene de to verdener. Mærke friktionen fra et rum, der er skabt til fest, musik og sanselighed, men ikke til yoga. Tæppet får min måtte til at skride frem og tilbage under mig.
Mine fødder vender tilbage til nylige minder af at klatre rundt på øde-beliggende klipper i Campania for at nå ned til det kølende vand i Middelhavet.
-Det bliver virkelig hårdt og varmt, griner Kristian.
-Jeg har altid ønsket at lave 108 solhilsner i træk, så det er også første gang for mig, tilføjer han.
-108 er et tal der går igen i yogaen fortæller han.
-Der er 108 centrale energi baner i kroppen. Tallet 1 repræsenterer det singulære og henviser til, at der kun er én bevidsthed. 0’et er tomheden: et intet, som alt vokser ud af. 8 tallet er uendeligheden. Bevægelsen mellem 0 og 1 fortsætter uendeligt.
Jeg kigger på de andre, vi er 10 der står klar.
At dyrke yoga er sammenligneligt med at spille skalaer i musikken. Den virker som et forstadie til inspireret bevægelse og udtryk. Normalt foregår det i stilhed.
Gentagelsen er et vigtigt princip for at nå frem til følelsen af frihed, hvor strukturen omkring kroppen føles opløst. Man flyver.
Trompeten følger først og fremmest vores rytme, fortæller Jakob Sørensen senere. Under seancen hører jeg dog i glimt Sun Ra lignende frifigurer; som fra en gøgler, der sidder overskrævs på månen og spiller på vinglas. Der springer en gnist. Spacy! Ørerne vil høre mere i den dur.
Vi begynder at komme i flow med musikken.
Et nyt loop med a – e- f – e
Kristian taler blidt og rytmisk afstemt med trompeten. Sætter ord på hver ind og udånding.
-Indånding frem i kobra
-Udånding på alle fire
-Fremoverbøjning
-Løft hænderne
-Hele vejen op
-Giv slip
Vi er igennem de første 6 under. Der er allerede gået en halv time. Mine øjne søger sig et kort øjeblik mod sceneudgangen. “Keep door closed at all times” står der på et skilt.
– Læg mærke til eventuelt modstand, overfor de resterende 102 solhilsner, smiler Kristian roligt.
De næste 12 hilsner føles langsomme. Men der er en tillidsvækkende rytme, der bygger sig op.
-Det lyder virkelig godt Jakob, siger Kristian og vi tager en kort pause.
Fra scenen strækker Jakob også sine arme op og skruer derefter på sine effektpedaler.
-Vi bøjer os for solen og dens kraft på udånding. På indånding løfter vi os for solen og spejler den tilbage, siger Kristian.
Nu begynder min oplevelse at ændre sig. Kroppen følger blindt rytmen og sanserne vender tilbage til klipperne i Italien. Musikken bølger frem og tilbage, som en der går langs kysten og fløjter.
Jeg slipper tankerne igen og pludselig er vi halvvejs.
-Er det muligt at sætte tempoet lidt op? spørger Kristian Jakob.
Vi har 48 solhilsner tilbage og nu laver vi dem i ét uafbrudt flow.
Jeg dropper at tælle ned. De eneste ord Kristian reciterer er højre fod, venstre fod – som i en par dans.
“Branddør” – står der ved siden af mig til venstre. “Hold den lukket”.
Jeg sveder! Så jeg har flyttet mig væk fra de bløde tæpper og ud på cementen, der føles støttende som de glødende sten ved Middelhavet. Cementen er skønt kølende. Tiden flyver nu hen over trompetens blide solo.
Nu er der to omgange tilbage og Jakob bliver tiltagende melodisk i sit spil. Jeg genkender et fragment fra “Kringsat af fjender” – min yndlingsmelodi som barn sammen med “Stille hjerte sol går ned”… Og det gør den også nu. Vi lader pulsen falde og lægger os til afspænding efter 3 timers tilbedelse af solen.
Selvom vi har været fælles i rummet om lytteoplevelsen skaber det bevidste åndedræt fra yogaen et intimt indre som hele tiden udvider sig. Så selv med lukkede døre skinner solen ind og Sun Ra spiller sikkert en syret akkord fra sin station i det ydre rum.
Namaste!
Foto: David Bisbjerg, Aarhus Jazzfestival live redaktion
Poetisk 