Forfatteren Peter Løhr vil gerne gøre sig usynlig for sine læsere. Tilmed vende sig bort fra det han selv skriver, siger han. En uventet intention hos en debuterende forfatter for hvem synlighed både i tekst og fysisk gestalt ellers ofte kan være en drivkraft. “Hulemennesket” er da heller ikke den første roman, Løhr har skrevet.…
Da jeg boede i Firenze løb jeg tit langs Arno floden ved skumringstid. Som et lille overgangsritual mellem dag og aften. Ofte med en mystisk følelse af at være part i mørkets frembrud. Draget af illusionen om at det, mørket, fulgte efter mig. Beskyttende i sin rolige nedlukning af farver og indtryk. Nogle gange føltes…
Det med at være udspændt mellem to sprog, er noget af det smukkeste, der findes. At være oversætter af ren lyst. Vægtløs leg. Sprogløshed, overraskelse, forankring igen. Minder mig om fornemmelsen af at flyve af egen kraft, som man kan i drømme. Lette og lande igen og igen. I mit tilfælde – mellem italiensk og…
Dette er ikke filmplakaten til “Music for Black Pigeons” med Jakob Bro. Den ligner heller ikke 100 %, men der er alligevel en forbindelse. Billedet er af to solsorte unger på selve dagen, de blev udklækket i reden af deres mor, som har valgt at indrette sig på solbænken lige udenfor mit vindue. Stilfuldt dekoreret…
“Mine øre høre lyde i natten, de høre skrig og rædsel, død og ødelæggelse. Jeg har aldrig set verden, jeg kan kun forestille mig den. “ Sådan starter Caroline fra 6. klasse sin novelle i antologien “Tegneakrobaterne”, som jeg for nylig har udgivet i samarbejde med Odder Bibliotek, Parkvejens Skole og over 120 børn. Jeg…
What falls out of the blue The edge is my ranger I go there for danger Peace is the truth I forgot in my youth Went out of my way To capture that ray Of love that I feel Inside of a man Who does what he can To find me as well In the…
Så mange skæbnesvangre ord, der ryger gennem luften på verdensscenen i dag. Når ord kan så meget andet. Jeg ved ikke, hvad forskellen på det lille og det store liv er. Men jeg mærker det voldsomt, når grænserne rykker på sig derude. Vi må se, og vi må leve, alt hvad vi kan, imens det…
Dyr er formidable budbringere. De har fornemmelse for den store sammenhæng. For nylig gik jeg en aftentur langs stranden på en øde strækning. På tilbagevejen passerede jeg et område, hvor en fårefold grænser næsten helt ned til vandkanten. Her er de særligt robuste gutefår blevet engageret til at slå den vilde hybenrose ned. Uden naturlige…
Ord kan være farlige. Især når man udtrykker dem på skrift. De binder sig til verden på en måde, der kan virke så manifesterende. Jeg må indrømme, at jeg er bange for Alda Merini (1931-2009). Ikke så meget for hendes digte som for hendes personlige tragedie. Denne store, tunge digter, der gik igennem så megen…
I varmen samler energien sig om få ting. Friheden til at folde sig ud rettes mod det lystfulde. Sommeren er erotikkens højtid. Foråret har længe lagt op til sin fremtidige partner med alle sine drømmende knopskud. Nu svarer den ellers så uforudsigelige juli i norden med tropisk hede og dage som fyldige varme hindbær-læber. De…
Poetisk 